Kvalitet er i disse år et af de helt store emner i sundhedsvæsenet, og der er stor fokus på området såvel i privat praksis som i det offentlige sygehusvæsen. Med seneste overenskomst mellem Regionerne og Dansk Kiropraktor Forening blev det derfor besluttet, at den Den Danske KvalitetsModel skal udbredes i kiropraktorpraksis med henblik på at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet.
Hos Kiropraktorerne Hviid i Århus har vi siden åbningen af klinikken helt tilbage i 1951 altid haft et stort fokus på, at den oplevede kvalitet stemmer overens med vores patienters forventninger. Derfor støttede Kiropraktoerne Hviid også op om, at alle kiropraktorer, der praktiserer i henhold til overenskomsten, skal akkrediteres efter særlige standarder udviklet til brug i kiropraktorpraksis i forhold til Den Danske KvalitetsModel (DDKM).
Akkrediteringen gælder for en 3-årig periode, og det forudsættes, at alle kiropraktor klinikker er akkrediteret inden udløbet af overenskomstperioden.
Patientoplevet kvalitet i kiropraktorpraksis
Foruden den officielle akkreditering deltager Kiropraktorerne Hviid løbende i forskningsprojekter omkring patienttilfredshedsundersøgelser. Derfor deltog vi også i en større undersøgelse om patientoplevet kvalitet hos de danske kiropraktorer. Undersøgelsen (2014) blevet gennemført af Janni Lee Bang Brodersen, Master i kvalitet og ledelse i social og sundhedssektoren (MPQM).
Resumeet af undersøgelsen er gengivet nedenfor.
Forfatter: Janni Lee Bang Brodersen
Introduktion:
De danske kiropraktorer står til indenfor de kommende år at skulle omfattes Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er blevet rullet ud i hele det danske sundhedsvæsen. I DDKM opdeler man kvalitet i sundhedsfaglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet. Kvalitetssikring kræver derfor overvågning af kvalitetsdata indenfor alle tre områder, mens kvalitetsudvikling sætter krav til prioritering af data og implementering af kvalitetsforbedringer.
Formål:
At bidrage til kvalitetsudvikling af kiropraktorpraksis ved at belyse patientperspektivet på baggrund af patientoplevelser i kiropraktorpraksis, og deres vurdering af de ydelser, de har modtaget.
Metode:
643 kiropraktor patienter fik efter afslutningen af deres behandlingsforløb tilsendt en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med 40 spørgsmål. Svarprocenten var 73,6 % (n=473). Spørgeskemaet indeholdte primært lukkede spørgsmål, hvor respondenterne skulle svare på en 4-punkts eller 5-punks-skala. På udvalgte spørgsmål, havde respondenten mulighed for at lave frie kommentar. Der laves primært deskriptiv statistik af resultaterne.
Resultat:
Resultatet af undersøgelsen viste stor tilfredshed med behandlingen i kiropraktorpraksis. Hele 99 % svarede, at de var tilfredse ”i høj grad” eller ”nogen grad”. 95 % synes, den mundtlige information var ”virkelig god” eller ”god”. 99 % af patienterne svarede, at deres besøg levede op til deres forventninger i ”i høj grad” eller ”i nogen grad”, og det samlede indtryk af besøget blev vurderet til at være ”virkeligt godt” eller ”godt” i 98 % af besvarelserne. Patienterne synes, at prioritere mulighed for SMS påmindelser fra klinikken samt en informativ hjemmeside over mulighed for at få tilsendt nyhedsbreve og træne på klinikken. Det var de fysiske forhold som parkeringsforhold og klinikkens indretning, der rummede de største muligheder for kvalitetsforbedringer.
Konklusion
Danske kiropraktorpatienter er overordnet meget tilfredse med deres oplevelser i kiropraktorpraksis. Undersøgelser af patientoplevelser vurderes som en god kilde til kvalitetsdata, der kan være med til at kvalitetsudvikle kiropraktorpraksis med fokus på at inddrage patientperspektivet i kvalitetsudviklingen.