Diskusprolaps – sådan undgår du en operation

En diskusprolaps opstår på baggrund af en svækkelse af bruskskiverne mellem ryghvirvlerne. Denne svækkelse resulterer i en udposning (prolaps) fra bruskskiven (diskus), som klemmer de nerver, der befinder sig i rygsøjlen.

Intet kirurgisk indgreb

Tidligere er mange patienter med diskusprolapser, som går for at være en af de hyppigst forekommende rygsygdomme i Danmark, blevet behandlet ved kirurgisk indgreb for at lindre smerten. Ny forskning viser imidlertid, at behandlingen af diskusprolapser med fordel kan behandles af en kiropraktor fremfor gennem en risikofyldt kirurgisk operation. Som oftest klarer de patienter, som ikke har fået foretaget en operation sig endda bedre end opererede patienter1.

Der er derfor i den nyeste overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening fra januar 2014 blevet indført et såkaldt ”Prolapspakkeforløb”. Det forventes, at op til 80-90 % af de patienter med diskusprolaps, som hverken har behov for, eller gevinst ved, at blive opereret, kan håndteres og smertelindres igennem de første måneder af deres sygdom ved behandling hos en kiropraktor.

Struktureret behandlingsforløb

Fordelen ved at blive behandlet for prolaps i kiropraktorpraksis er, at patienten i et tæt samarbejde med egen læge bliver fastholdt i et struktureret behandlingsforløb, idet kiropraktorerne rapporterer til egen læge, når patienten kommer i behandling og igen efter 2 og 4 og 8 uger, eller når patienten afsluttes. Dette samarbejde mellem den alumne lægepraksis og kiropraktoren er den absolutte styrke i det såkaldte prolapspakkeforløb i kiropraktorpraksis.


1 J. D. Lurie et al., “Surgical Versus Nonoperative Treatment for Lumbar Disc Herniation,” Spine, vol. 39, no. 1, pp. 3–16, Jan. 2014, doi: 10.1097/brs.0000000000000088.

Rygcenter Banegårdspladsen

Banegårdspladsen 4

8000 Århus C

86181700

Online Booking