Hos kiropraktorerne Hviid har vi en lang tradition for at have fokus på patienten. For at kunne yde den bedste service og give den bedst mulige behandling, er det vigtigt for os at holde os opdateret på og bidrage til den nyeste viden indenfor kiropraktik. Det betyder blandt andet, at vi som kiropraktor klinik, gennem vores deltagelse i relevante forskningsprojekter, er en såkaldt Forskningsklinik under Enheden for Kiropraktisk Praksisforskning (KIP).
Stort internationalt studie af smerter i lænden
Blandt andet har Kiropraktorerne Hviid deltaget i dataindsamlingen til verdens absolut største forskningsprojekt om lændesmerter.
Kiropraktorpraksis er det ideelle sted til at undersøge patienter med rygsmerter. Dels fordi rygsmerter er den primære årsag til, at patienter søger behandling hos kiropraktorer, men også fordi danske kiropraktorer og deres patienter er meget villige til at bidrage til forskning.
Der har tidligere været lavet studier af denne art i kiropraktorpraksis, som bl.a. har givet det danske forskningsmiljø indenfor kiropraktik et bedre indblik i, hvordan det går patienter, der behandles for lændesmerter i kiropraktorpraksis, og hvordan kiropraktorer kan forudsige det kliniske forløb for deres patienter.
Hvad gik lændestudiet ud på?
For at bygge videre på erfaringerne derfra og for at besvare nye forskningsspørgsmål, som kan komme patienter og klinikere til gode, ønskede man i projektet at indsamle oplysninger fra ikke færre end 5000 patienter set i kiropraktorpraksis med lændesmerter – den største undersøgelse af sin art i verden. Deltagerne blev undersøgt og fulgt over tid for at besvare spørgsmål som:
- Hvilken profil har danske kiropraktorpatienter. Hvorfor søger de behandling hos netop kiropraktorer, og fejler de andet end rygsmerter?
- Hvilke faktorer er vigtige for at identificere patienter, som er i risiko for sygemelding eller alvorlig sygdom?
- Hvordan påvirker patientens og kiropraktorens holdninger og forventninger til behandlingen patientens forløb?
- Hvilke faktorer er vigtige i forhold til, om der foretages røntgen eller henvises til MR-skanning for patienter i kiropraktorpraksis?
ChiCo-kohorten (gruppen af patienter med oplysninger indsamlet systematisk) vil, i kraft af sit store omfang og samarbejdsflader til forskere i ind- og udland, hjælpe danske kiropraktorer med at bevare førertrøjen, når det gælder rygforskningen – både nationalt og internationalt.
Hvad betyder den internationale forskning for mig som patient?
Ved klinikkens deltagelse i forskningsprojekter vil alle klinikkens patienter blive spurgt, om de er villige til at deltage i forskningsprojekter omkring forløbet af lændesmerter. Det er naturligvis frivilligt at deltage, og har ingen indflydelse på kvalieteten af den kiropraktiske behandling.