Almindelige årsager til smerter fra hænderne
Fastlåsninger i håndrodsknogler og/eller underarmen ses ofte i forbindelse med overbelastning af håndleddet. Fastlåsningerne kan give smerter og snurren i hånd og fingre, som kan trække op til albuen. Problemerne kan opstå ved arbejde med computer eller f.eks., når du forsøger at afværge et fald med hænderne. Også overbelastning af fingrenes led kan give smerter og stivhed.
Kiropraktorens behandling
Kiropraktisk behandling kan afhjælpe problemerne ved at genoprette leddenes normale bevægelighed.